Ny Toyota Camry fra 379.990 kr

Ny Toyota Camry fra 379.990 kr
Nu kan vi endelig introducere den helt nye og ottende generation af den luksuriøse Toyota Camry - og det sker med ekstremt attraktive priser.

Prisen på Camry, der udelukkende fås med en kraftfuld 2.5-liters hybridmotor med hele 218 hestekræfter, starter fra 379.990 kr. for H2-udstyrsudgaven, der byder på en omfattende liste af standardudstyr. Firmabilsbrugere kan se frem til et beskatningsgrundlag fra 329.990 kr.

Den sælges i over 100 lande og blev verdens mest populære model i firmabilsklassen i 2018 med et salg på over 700.000 biler. Nu er Toyota Camry klar til at indtage vejene i Danmark igen efter hele 15 års pause. Det sker fra midten af maj, når de første biler lander hos de danske Toyota-forhandlere – endda med et særdeles attraktivt prisskilt i forruden.

Med en startpris på 379.990 kr. for den såkaldte H2-udstyrsudgave byder Camry for alvor op til dans blandt de kunder, der er på udkig efter en luksuriøs bil med en miljørigtig profil og samtidig masser af motorkraft, engagerende køreegenskaber, høj komfort og en rummelighed, der er svær at hamle op med.

Helt i tråd med Toyotas massive fokus på bæredygtig mobilitet introduceres den nye Camry udelukkende som hybridbil. Det sker med Toyotas allernyeste fjerde generation hybridteknologi – i dette tilfælde en nyudviklet 2.5-liters benzinhybridmotor, der yder op til 218 hestekræfter og sørger for, at Camry – trods sin betydelige størrelse på hele 488 cm i længden – flytter sig fra 0 til 100 km/t. på godt 8 sekunder.

Kørsel på ren el

Bilen sørger helt automatisk selv for at oplade hybridbatteriet under kørslen, hvilket gør, at kørslen i gennemsnit foregår over halvdelen af tiden på ren el. Det er med til at sikre en brændstoføkonomi på 23,8 km/l efter den nye WLTP-målemetode omregnet til NEDC2-tal.

Camry kan fås i fire forskellige udstyrsniveauer. H2-udstyrsudgaven til de 379.990 kr. byder – traditionen tro for Camry – på en alenlang liste af standardudstyr som fx 17" alufælge, 2-zonet klimaanlæg med en særlig Nanoe Ion teknologi, der modvirker udtørring af hud og holder kabinen frisk, adaptiv fartpilot, der holder afstand til den forankørende uanset hastighed, multimediesystem med 7" touch skærm, bakkamera og DAB+ radio, nøglefri betjening samt sikkerhedspakken Toyota Safety Sense, der bl.a. rummer automatisk nødbremse for biler og fodgængere og vognbaneassistent med aktiv styring.

Næste udstyrsniveau er H3, hvor elektrisk justerbare lædersæder er standard, mens det næsthøjeste udstyrsniveau, H3 Executive, frister med 18" alufælge, 8" multimedie touch skærm med integreret dansk navigation, fuld LED-lygtepakke, advarsel for tværgående trafik bag, overvågning af de blinde vinkler og trådløs opladning af smartphone.

Ønsker man at gå all-in på udstyr, vil H4-topudgaven være det oplagte valg. Her venter 3-zonet klimaanlæg, 10" head-up display, der vises direkte i forruden, JBL premium lydsystem med ni højttalere, elektrisk justerbare bagsæder og et læderbetrukket midterarmlæn på bagsædet med mulighed for at betjene klimaanlæg, multimediesystem, sædeindstilling og solgardin elektronisk på et kapacitivt touchpanel.

Attraktiv beskatning som firmabil

Camry er ikke kun attraktivt prissat over for private kunder. Med et beskatningsgrundlag på 329.990 kr. for udstyrsudgaven H3 og kun 20.000 kr. mere for H3 Executive vil den nye Camry uden tvivl også tiltale mange firmabilsbrugere.

Det attraktive beskatningsgrundlag kombineret med en brændstoføkonomi på op til 23,3 km/l og en halvårlig ejerafgift på blot 540 kr. medfører samtidig ekstra lave løbende udgifter.

Den nye Toyota Camry introduceres i Danmark fra midten af maj, hvor det også vil være muligt at privatlease Toyotas nye hybridflagskib fra 4.395 kr. pr. måned for H3-udstyrsudgaven med 14.995 kr. i førstegangsydelse.

Den nye Camry er landet hos mfabiler - så kom selv ind og prøv en tur i den eksklusive hybridbil :-)