Et naturligt valg

Kørelæreren Jan Lorenzen i Faaborg har altid foretrukket Toyota. Derfor valgte han igen en Toyota Auris, da han skulle købe ny bil.

Jan Lorenzen har været kørelærer i over 25 år, siden han overtog sin fars køreskole i Faaborg. I dag driver han sin egen køreskole, Jan Lorenzen Køreskole, i samme by. Gennem sin tid som kørelærer har han haft mange hundreder elever og kørt i mange forskellige biler. Men Toyota er stadig hans foretrukne mærke.

"Min bil er min arbejdsplads. Derfor er det vigtigt, at mine biler er holdbare, og af den grund har Toyota altid været et naturligt valg", fortæller Jan Lorenzen og uddyber:

"Desuden er der altid styr på tingene på Toyotas værksted, og en aftale er en aftale. De har altid været hurtige til at få min bil repareret og har en rigtig god service. Det betyder også rigtig meget for mig at have et lokalt værksted her i Faaborg, tæt på hvor jeg bor".

280.000 kilometer med samme kobling

Jan Lorenzen har de senere år kørt Toyota Auris, og i foråret udskiftede kørelæreren sin Toyota Auris 1.6 med den nye Auris 1.2 turbo.

"Min tidligere Toyota Auris 1.6 er den bil, jeg har kørt længst i, da jeg rundede 280.000 kilometer. Men jeg havde ingen problemer med den, selvom jeg kørte så langt", fortæller Jan Lorenzen.

Til trods for, at kørelærerens tidligere Auris rundede 280.000 km., kørte bilen med den samme kobling, som den havde fra ny, fortæller kørelæreren. Og holdbarheden kombineret med bilens brugervenlighed gjorde samlet set, at Jan Lorenzen igen valgte en Toyota Auris:

"Det er en bil, der let at gå til for mine elever. Den er let at komme rundt med og har en passende størrelse. Udover det har jeg også sparet lidt benzinudgifter med den nye model, som uden problemer kan køre 17 kilometer på literen".